KIBSGAARDS BAGGRUND

 

Kibsgaards Culinariteter er min drøm – en drøm, som er bygget på en bred erfaring fra den professionelle kokkeverden og en drøm, som tager udgangspunkt i al den viden, jeg har samlet gennem mine mange år i kokkebranchen:

  • På SALLINGSUND FÆRGEKRO, hvor jeg var i kokkelære og blev udlært i 1998. Sjove, lærerige år med travlhed, udfordringer og temperament
  • På MALLING KRO og RESTAURANT MARIE LOUISE (Odense) som kok, hvor evnerne blev prøvet af i travle restaurantkøkkener med både a la carte og selskaber
  • På Aarhus-baserede CARLTON og CASTENSKIOLD som køkkenchef med ansvar for drift, køkken, personale og menuer
  • I 3 vanvittige, sjove, udfordrende og kreative sæsoner som kok og køkkenchef på hoteller i de franske alper
  • Gennem 6 lige så fantastiske, anderledes og turbulente sæsoner som kokkekonsulent for DANSKI
  • Og ikke mindst gennem 8 inspirerende år, hvor jeg har guidet flere tusinde kursister gennem kokkeskoler – med fokus på både ingredienser, menuér og de muligheder, som moderne hvidevarer giver, hvis vi bare forstår at udnytte dem.

Min hjemmebane er Electrolux Culinarium i Fredericia – og det er her jeg inviterer til kokkeskoler, teambuilding og kurser. Det store køkken danner  samtidig rammerne om forberedelserne til de mange catering- og totalopgaver, jeg hvert år løser: Bryllupper, konfirmationer, firmafester, receptioner, fødselsdagsfester – og ikke mindst professionel catering af ”præstationsmad” f.eks. til sportsudøvere.

Det meste af mit liv har komfuret som omdrejningspunkt, og jeg vil glæde mig, til vi skal lave mad sammen – eller hvis jeg får lov til at tilberede en skøn, sæsonaktuel menu til din helt særlige fest!

Vi ses ved komfuret!

 

Rasmus Kibsgaard

Print Friendly, PDF & Email