BRYLLUP A LA KIBSGAARD

Et bryllup er en af livets helt store dage! En helt særlig stemning, hvor de store romantiske drømme bliver til virkelighed – og hvor alle detaljer skal være på plads … ikke mindst en menu, der afspejler personlige valg og en unik stil.

Derfor er en bryllupsmenu og et bryllupsarrangement også helt særligt. Der er mange muligheder, når festmad ud af huset er i spil … og uden at skrive noget forkert, så er catering fra Kibsgaard på gastronomisk højt niveau, hvilket naturligt afspejles i prisen.

Og som en naturlig del af mit koncept arbejder vi altid med sæsonens aktuelle råvarer, mit kokketeam er kreative og kompetente, alt er fleksibelt og vi kan håndtere alle detaljer, så I får en smuk, afslappet dag med store kulinariske oplevelser, der vil overraske og glæde jeres gæster og skabe skønne minder. Jeg arbejder med alt fra totalarrangementer til ren catering, har et bredt netværk af samarbejdspartnere, kompetente tjenere og kokke – og ikke mindst erfaring med at samarbejde med bryllupsarrangører. Kreativt og med få begrænsninger …

Nedenstående er til inspiration … ikke en ’facitliste’. Kig på det, tænk jeres personlige ønsker ind i dagen og ring til mig, så vi i fællesskab skaber en bryllupsmenu, der matcher jeres kulinariske drømme!

En mail eller et kald er helt uforpligtende … find mine kontaktinfo her (med link til kontakt)

EKSEMPEL PÅ BRYLLUPSMENU UD AF HUSET

Snacks til eftermiddagsreception

Sprøde rodfrugtchips med rygeostcreme og nødder …

Til velkomstdrinken

’Hapsere’ … f.eks. blinis med stenbiderrogn & syrlig creme – og foie gras terrine med mango & knas

5-retters middag

Appetizer
Grillet tun med mild karry, avocado, skyr og saltmandler.

Forret
Skindstegt kulmule med grønne asparges
Rømø rejer og sauce hollandaise

Mellemret
Letrøget duebryst med sprøde salater og urter
Citruskaviar og trøffel.

Hovedret
Kombination af langtidsstegt dansk kalvefilet og sommer buk
Hvide asparges, ærter og morkelsky.
Nye Samsø kartofler med purløg.

Dessert
Hvid Chokolademousse med hyldeblomst
Jordbær i Citrongræssirup
Citrussorbet, sprøde kys og speltkiks.

Pr. person: 530,- incl. moms

Tilvalg: Natmad

Saml-selv pulled porc burger eller
Pølse/oste bord med div. tilbehør og godt brød

Pr. person: 95,- incl. moms

Print Friendly, PDF & Email