KARAKTERISTISK KIBSGAARD
Kibsgaards Culinariteter er min passion for god gastronomi – bygget på bred erfaring fra den omskiftelige, professionelle kokkeverden og uhøjtidelige rammer … uanset om I er få eller mange.
Komfuret har været omdrejningspunktet i midt professionelle liv siden midten af 1990’erne – og det karakteristiske i mit køkken er kombinationen af en dyb respekt for fantastiske, sæsonbetonede kvalitetsråvarer og kærligheden til en enkel, ærlig, uhøjtidelig og smuk madstil.
Mine valg er velovervejede – og jeg følger tæt de skiftende årstiders udbud af gode råvarer fra små og større, lokale samarbejdspartnere. Jeg ved lige præcis, hvorfor jeg blev kok, når jeg får et opkald fra fiskehandleren med beskeden om, at “Den første stenbiderrogn er kommet” – og når de første, skønne asparges melder deres ankomst fra Samsø.
Med ombord på Kibsgaards Culinariteter har jeg både min ’gastronomiske wingman’, Mikkel Korsgaard Sørensen, og sommelier & restaurantchef, Thomas Grunddal Jørgensen.
Mikkel er en sand mester i smag og konsistens og hans evige søgen efter velsmag og æstetik sætter et umiskendeligt aftryk på det gastronomiske udtryk … mens Thomas’ mange år i toppen af dansk gastronomi ikke fornægter sig, når han med sin kolossale viden om vin tryllebinder både mig og vores gæster. To uvurderlige samarbejdspartnere, som inspirerer, udfordrer og begejstrer …
God mad tager tid, god mad udfordrer sanser og smagsløg, god mad skaber glæde, stemning og afspejler, hvem du er … og uanset om vi mødes til en private dining, en bryllupsmenu, mad til konfirmation eller en rund fødselsdag, professionel catering til en firmafest eller reception, så kan du forvente ærlighed, kvalitet og en dyb passion for … MAD!
Vi ses ved komfuret!
Rasmus Kibsgaard
RK@kibsgaardsCulinariteter.dk
M: +45 2946 9818
Facts & Erfaring
- Udlært fra SALLINGSUND FÆRGEKRO i 1998 – efter sjove, lærerige år med travlhed, udfordringer & temperament
- Kok på MALLING KRO og RESTAURANT MARIE LOUISE (Odense), hvor evnerne blev prøvet af i travle restaurantkøkkener med både a la carte og selskaber
- Køkkenchef på Aarhus-baserede CARLTON og CASTENSKIOLD med ansvar for drift, køkken, personale og menuer
- 3 vanvittige, sjove, udfordrende og kreative sæsoner som kok og køkkenchef på hoteller i de franske alper – og 6 lige så fantastiske, anderledes og turbulente sæsoner som kokkekonsulent for DANSKI
- 15 inspirerende og foranderlige år hos ELECTROLUX HOME PRODUCTS, med et uendeligt antal kokkeskoler, træning, interne såvel som eksterne events og som en del af virksomhedens kreative team.
- Lige nu gastronomisk koordinator hos VEJLE KOMMUNE, hvor jeg beriger kommunens ansatte med kreativ & sund frokost.